søndag den 28. juni 2009

Tragtsnerle…

I år har Lotte plantet tragtsnerler ud (de startede som små frø der spirede i vindueskarmen på 1. sal).  Vores håb er at de kan vokse sig store og dække det lyse stakit i syd enden af forhaven.

onsdag den 17. juni 2009

Triste høstanemoner…

Sidste sensommer fik jeg høstanemoner fra Jylland – opgravet fra mors have. Vi plantede dem så mellem stakittet og den store syren på vest siden af huset. Jeg havde sådan glæder mig til, at de skulle blive store og frodige i år, men det er desværre ikke sket.


 Jeg tror desværre at vi må konstatere, at de ikke står godt der, det må være jorden der er dårlig?
Næste forår må vi prøve igen, men denne gang kommer de i krukker, så vi kan flytte dem alt efter deres sol/skygge behov.