søndag den 11. oktober 2009

Hvad skal vi lave i oktober?

  • Rense haveredskaber og rydde op i haven.
  • Hvis du er heldig at have æbler og/eller pærer I haven eller andre steder fra, så er det tid at samle dem ind nu.
  • Lav chutney  eller stegte grønne tomater af de sidste tomater, som ikke nåede at blive modne.
  • Klip de afblomstrede stauder ned, som ikke har pæne frøstande. Fordel eventuel frostand andre steder, hvor du ønsker blomsterne spredt til.
  • Det begynder at være sidste udkald for at flytte stauder.
  • Hvis der mangler træer eller buske kan de plantes på denne årstid.
  • Grav kartoflerne op hvis du stadig har flere, tør dem og læg dem i kule (eller i en tør og mørk krukke i kælderen).
  • Hvis man ingen mistbænk har, eller mangler en ekstra, så kan man bygge den nu - så den er klar til foråret.
  • Hvis du har ekstra æbler efter æblekager, æblemos og nedfrysning, så kan æbler gemmes i lang tid, hvis de pakkes ind i avispapir (hvert enkelt æble indpakkes og sørg for at der ikke er snavs eller fugt ved dem) og stilles mørkt og køligt.
  • Udnyt at der er rigeligt med krydderurter. Brug dem i olier og eddiker til vinterens madlavning.  De kan også bruges til forskellige pestoer eller kryddersalt.
  • Så snart frosten tager georginer, gladiolus m.m., skal de graves op og gemmes et frostfrit sted for vinteren.
  • Høste pastinakker, kartofler og rødberder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar